Så hvad er helhed egentlig?
Så længe vi bevæger os i den materielle verden, er det forholdsvis enkelt. Penge, et godt arbejde, en partner, et smukt hjem, vellykkede ferier. Og også skønhed, sundhed, gode relationer, at være vellidt, respekt for sig selv og for andre.
Altså noget, der forgår. Du kan ikke tage det med sig i graven.
Hvad er så målet for opfyldelse på dette plan?
Sammenligning.
Vi kan sammenligne os med verden – jeg har det bedre end mine forældre, bedre end menneskene omkring mig. Så er der ydre succes. Vi kan også sammenligne os med vores egen indre standard, vores samvittighed, vores ego.
Og alligevel ønsker mennesket som regel noget mere. Vi ønsker at føle os opfyldte, at vide, at vi ikke mangler noget, uanset hvor vi befinder os, og hvem vi er sammen med. Altså uden sammenligning, uden et referencepunkt, uden den ydre verden.
Helhed er en følelse, vi har indeni. Det er ro i kroppen og sindet, dyb afslapning. Det er et fuldt opladet batteri og en lyst til at handle.
Når jeg fremkalder denne følelse i mig selv, får jeg straks et billede af en mor, der ammer sit spædbarn. Uden hast, i varme og i et trygt hjem.
En følelse og en situation, hvor intet mangler. Alt er præcis, som det skal være. Harmoni.
Men helhed er flygtig. Et øjeblik senere er barnet sultent igen.
Og hvordan er set i voksenlivet?
Det er svært at stræbe efter helhed og genkende den, når selv den første oplevelse mangler. Der er ikke noget referencepunkt. Vi mangler en følelse, som vi kan kalibrere vores oplevelser og fornemmelser efter.
Så søger vi udad, ser på andre og ser, hvad der fylder dem. Og vi skaber os en FORESTILLING om lykke. Netop – en forestilling, altså en illusion.
Og så længe vi ikke retter vores opmærksomhed indad for at møde det, der er svært, det, som virkelig er vores, vil vejen mod helhed kun være en form for udfyldning.
En måde at aflede vores tid og opmærksomhed fra det, der virkelig er vigtigt i livet.